Billedmageri

Fotoapparatet fik jeg ret tidligt øje på idet min mor havde et sådant. Det var et Kodak Box kamera. Det tog for den tid (1946) virkelig fine billeder. Jeg fik lov at have det med på skoleferier og det var et scoop! Ingen andre havde et med. Min mor må have haft tillid til mig! Godt for det.

Siden har fascinationen for fotoapparater, smalfilm og senere video aldrig forladt mig. Det har både kostet raserianfald når det ikke ville som jeg, derefter fornyet tålmodighed og en bunke penge. Jeg har haft mørkekammer, fremkaldt dias og smalfilm fra Ferrania mm. Ih, hvor kunne det drille. Efterhånden blev alting nemmere. Når man kom hjem fra ferie blev filmrullerne indleveret hos fotomanden og bagefter skulle man bare "dokke" omtrent 1000 kr. for et hav af billeder. Det ene album efter det andet blev fyldt. Det var tiden hvor man kiggede i fotoalbum eller så dias hver gang man var på besøg et sted. Det var nu hyggeligt alligevel. Der var nogle år, hvor jeg så hele min ferie gennem et videoapparat. Det var en oplevelse at se det "live" når man var kommet hjem igen. Nu tager jeg kun lidt video med mit gode digitale kombi-fotokamera når der er små optrin, jeg vil have med. Det gode gamle still-billede i farver, sort-hvid eller sepia, har idag igen den største interesse. Det kan der arbejdes med.

Nutildags går det hele digitalt. Man tager om muligt endnu flere billeder, men nu bliver de lagt i computerens hukommelse og kun et fåtal bliver printet ud på bl.a. de små smarte fotoprintere, og bliver delt ud til familien og venner. Andre billeder, som man bliver glad for at have taget (somme tider som "skyd og vind " - andre gange med "stor forstand") kan man sidde og lege med i et af de glimrende fotobehandlingsprogrammer der findes på pc'eren. Jo, fotografering er en dejlig hobby og jeg bliver ved. Nu har jeg minsandten også en mobil telefon, som tager fine billeder med eller uden musik til. Endda med mulighed for videosekvenser. Der er ingen undskyldning: der skal fotograferes.

Gilleleje