Fotoalbum

Her kan I se de første resultater med "glasarbejdet".

Jeg startede med ganske almindeligt vinduesglas på det første kursus. Såkaldt FLOAT-glas. Man kan dekorere det med glasmaling eller porcelænsmaling i et lag eller 2 lag med maling og evt. andre materialer imellem de to lag. Herefter brændes (sammensmeltes) arbejdet ved høj temperatur i  en glas- eller porcelænsovn. Er der to eller flere lag hedder denne proces FUSING.

Derefter kan man SLUMPE glasarbejdet ned i en form eller BENDE det over en form afhængigt af hvilket endeligt resultat man vil have. Slumpning er en nedsmeltning hvor glasset bliver blødt og sænker sig ned omkring formen. F.eks. to stykker fuset glas ned i en form til en skål, stor eller lille; eller et enkelt stykke dekoreret glas over en stående form hvor man kan få en fin og let lysestage eller vase.

Der er mange muligheder og man kan få virkeligt flotte resultater.