FILTNING

Egentlig havde jeg haft lyst til at prøve filtning i flere år, men pludselig kom chancen. Et malerkursus i oliemaling blev aflyst og der stod jeg så med et indbetalt gebyr hos fritidsskolen.

Jeg skrev mig ind på et filtekursus i stedet og det viste sig lige at være korn på min mølle eller bedre sagt "vand" på min mølle - for det bruges der rigeligt af. Det blev en dejlig week-end og siden er der fulgt mere.

Der skal jo afprøves mange ting. Der valfartes hen til bibliotek og boghandel for at blive klog på hvad der bruges til hvad. Så kommer ideerne, der bliver købt dejlig uld og man er helt vild med at komme i gang.